Hvordan arbejder jeg?

sten i vand

”Og fik du så det ud af livet, som du ønskede dig? Ja. Og hvad var det, du ønskede? At kunne sige, at jeg var elsket, – at kunne mærke mig selv elsket på jorden”.   Raymond Carver

Min tilgang til psykoterapi og menneskelige vækstprocesser tager udgangspunkt i både tankemæssige, følelsesmæssige og kropslige færdigheder. I terapien arbejdes der derfor med både:

  • kognitive (tankebaserede) tilgange til øget bevidsthed og handleevne
  • følelsesregulerende og bearbejdende tilgange
  • kropslige redskaber til regulering af nervesystemet og til kontakt af ressourcer

I det terapeutiske rum vægter jeg relationen og trygheden højt. Det vil sige, at et terapeutisk forløb bygges op omkring kontakten til det menneske, du er i dag – med fokus på de potentialer, som du ønsker at udvikle og bringe i spil i dit liv. Dette foregår med en undersøgelse af, på hvilke måder din fortid evt. spiller ind i din nutid, i en tillidsfuld atmosfære og med et tempo, der er passende for dig.

Det virker til, at der er tre forskellige mål med psykoterapi til lindring af psykisk smerte:

  • Symptomreduktion
  • Traumehealing
  • Personlighedsmodning

I terapien undersøger vi nødvendigheden af at differentiere mellem ovennævnte mål, og eventuelt i hvilken rækkefølge og dosering målsætningerne skal prioriteres i den terapeutiske proces.

Organisk psykoterapi heler sår gennem relationen mellem terapeut og klient.

Min terapeutiske tilgang er bl.a. udviklet fra Organisk Psykoterapi, som er baseret på en klientcentreret, fænomenologisk og Gestaltterapeutisk tradition med kroppen og den unikke sjæl som centrum.

Som organiske psykoterapeut bruger jeg mig selv i samværet med dig, så sjælen får mulighed for at heles. Selvfornemmelsen styrkes, så ressourcer og færdigheder til at håndtere den ydre verdens realiteter opbygges.

I organisk psykoterapi er jeg “kropsligt resonerende” med dig i kampen for at generobre tabte “livsandele”. Denne spejling og lydhørhed betyder, at du kan vokse organisk/sjæleligt og udvikle ressourcer til personlig modning.

Organisk psykoterapi udvider organismens kontaktflader udadtil og indadtil

I terapien bruges både kropslige og psykiske (verbale og non-verbale) teknikker til at komme ind til den autentiske tilstand. Når man opnår kontakt til sin inderste sande væren, vil det ofte betyde en radikal forandring af ens måde at være-i-verden på (læs mere).

Forskellige teorier

Alt efter relevans henter jeg også inspiration fra

Neuroaffektiv udviklingspsykologi: Omhandler brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologien: I Neuroaffektiv Psykoterapi er den asymmetriske alliance sammenlignelig med den afstemning, der foregår i den sunde forælder-barn-relation. Psykisk udvikling handler herved overordnet om at udvide nervesystemets arousalkapacitet, støtte limbisk (følelsesmæssig) afstemning og aktivere højere neokortikal (tankemæssig) aktivitet, så man kan reflektere over sig selv og udvide impulskontrol.

Tilknytningsteorierne: Teorierne betragter kvaliteten af barnets tidlige tilknytning til de primære omsorgsgivere som en psykologisk indre model, der integreres som del af barnets personlighed, og som kommer til at fungere som guide for kvaliteten af fremtidige voksne relationer.

Chok/traume terapien: Tilgangen omhandler mestring af traumer og andre former for høj-stress belastning ud fra et kropsligt og ressourceorienteret perspektiv. Ressourceorienteret Færdighedstræning er en terapeutisk metode som rækker ind i forsvarsmønstre knyttet til uforløste traumer. Gennem træning af kropslige og kognitive færdigheder, kan låste overlevelsesstrategier komme i bevægelse – og adgang til selvhelende kræfter kan åbnes.

Kerneterapi: Kerneterapi er en særskilt retning inde for den kropsorienterede psykoterapi, hvor der arbejdes med kropsfordybelser, der åbner for kroppens erindringer helt ned på celleplan. Herved kommer kontakten til de følelser, oplevelser og erindringer, vi har lejret i kroppen, som kan blokere for en fri gennemstrømning af energi.

Jeg har over 25 års erfaring med at være rejsefælle for menneskers udvikling og vandring gennem livet. Disse fælles rejser har været kortere eller længere – men grundliggende i en retning af større livsduelighed, trivsel og personlig frihed.