Den psykoterapeutiske behandling
Det primære formål med behandlingen er at komme bag om symptomadfærden (spiseforstyrrelsen) og ind til den psykologiske og følelsesmæssige smerte, der er den oprindelige årsag til selvbeskyttelsen gennem fokus på mad og krop.

Målet med terapien er derfor i et samarbejde at finde ind til dine livsdrømme, opbygge dine ressourcer til at kunne udleve dem, lære dit følelsesliv at kende så du kan mærke, hvad der er oprigtig livskvalitet for dig – og langsomt afløse de spiseforstyrrede strategier med mere livsduelige måder at leve på.

Behandlingsformen kan være en kombination af:                                  

• Psykoterapeutiske samtaler og fokus på relationelle kompetencer
• Følelsesmæssig bearbejdelse og opbygning af psykologiske ressourcer
• Øget evne til følelsesmæssig og kropslig selvregulering uden kompenserende brug af mad
• Indsigt i spiseforstyrrelsens ”logik” og funktion via psykoedukation
• Ernæringsterapi til afbalancering af biokemien – alt efter behov. (Evt. vurdere behovet for medicinering for en periode)
• Kropsterapi til udvikling af kropslige ressourcer, accept og nærvær med kroppen

En spiseforstyrrelse har en mulitifaktoriel årsagsforklaring
Der er mange forskellige faktorer, der spiller ind i årsagerne bag et menneskes forhold til mad og krop. Der er:

• Disponerende årsager: genetik, personlige færdigheder, familie og opvækst, traumer, omverdenen, skønhedsidealer mm.
• Udløsende årsager: tab og konflikter, mobning, skader, ændrede livsvilkår, stress, vægttab, høje præstationskrav mm.
• Vedligeholdende årsager: lidelserne udløser familie konflikter, omverdenens negative reaktioner, sultens psykologi (biokemiske ændringer i hjernen), oplevet ”gevinst” mm.

Derfor vil behandlingen løbende tage udgangspunkt i de forskelligartede problematikker, der står i vejen for følelsesmæssig bearbejdelse og personlig vækst.

Tværfagligt samarbejde
I behandlingen kan det derfor betyde, at der arbejdes tværfagligt, alt efter hvilke problematikker der er forbundet med den spiseforstyrrede livsstil, f.eks. i samarbejde med ernæringsterapeut eller kropsbehandler ( www.cetcenter.dk ).
Desuden samarbejdes med egen læge, psykiater eller andre, relevante sundhedsfaglige personer, hvor dette måtte være relevant.

Dette afpasses løbende efter behovene i den terapeutiske proces og med respekt for parathed og tempo.