Lidt om de forskellige typer af spiseforstyrrelser:

• Anoreksi: Ekstrem frygt for fedme – selv ved undervægt, forstyrret oplevelse af kropsstørrelse, selvopfattelsen afhænger af vægten, kontroltemaer, benægtelse af alvoren ved den lave vægt
• Bulimi: Overspisning med efterfølgende opkastning, tab af kontrol over spisningen, vægtreducerende adfærd, optagethed af mad, krop, og vægt, skyld/væmmelse efter overspisning.
• Tvangsoverspisning (BED – Binge Eating Disorder): Kontroltab – store mængder mad indtil ubehagelig mæthed, spiser uden at være sulten, regulerer følelser med mad, maden og fedmen udgør en form for beskyttelse.
• Ortoreksi: Sygelig sund livsstil, planlægning af maden som en besættelse, egne regler og ritualer for sundhed, tendens til isolation; sundhed er vigtigere end mennesker, behovet for kontrol over livet projiceres over på kontrol af mad og krop.
• Megareksi: Overdrevent fokus på vægt, kost og træning, skævt selvbillede; føler sig lille uanset hvor stor og muskuløs kroppen er, ignorerer det skadelige ved hård træning, evt. doping, diæt mm. 

Madmisbrug og afhængighed?
”Hvorfor spiser jeg, selv om jeg ikke er sulten? ” ”Jeg føler mig som en narkoman, når jeg går på jagt efter mad! ”, – er udsagn jeg tit støder på i min praksis. Med den nyere hjerneforskning er der blevet skabt et øget fokus på også at se en spiseforstyrrelse som en afhængighed.

Gennem evolutionen har hjernen belønnet os for at spise sødt og fedt, via morfinlignende stoffer, fordi det var den måde, vi bedst overlevede på. I dagens samfund, hvor mad er tilgængeligt døgnet rundt, kan hjernens belønningssystem medvirke til at skabe afhængighed netop gennem disse signalstoffer, da de giver en tilstand af psykisk velvære, ro og afslappethed – for en stund.

Har du en afhængighed af mad, vil behandlingen arbejde med både de biokemiske og de psykologiske faktorer, der bidrager til fastholdelsen af dit madmisbrug.

Risikoadfærd
Hyppige forsøg på at slanke sig, utilfredshed med vægt og udseende, dårlig samvittighed forbundet med at spise, manglende selvværd m.m. ses hos mange unge. En fjerdedel af unge kvinder i alderen 16-20 år har en adfærd, der kan indebære en risiko for udvikling af egentlige spiseforstyrrelser.

Det kan være, at du ikke helt genkender adfærden eller alle symptomer fra de ovenfor nævnte spiseforstyrrelser, men kun milde eller skiftende reaktioner. I så fald kan det være, at du har en risikoadfærd, der på sigt kan udvikle sig til en alvorlig spiseforstyrrelse. Risikoadfærd er dog lige så vigtig at tage alvorlig og eventuelt søge behandling for, så du ikke over tid udvikler mere alvorlige spiseforstyrrelsesproblematikker.

Ring for en uforpligtende samtale på tlf. 21 25 18 28, – hvor vi sammen finder ud af, hvilken form for støtte, der hjælper dig bedst lige nu.